Så kom Speck’s skin til min iPhone 4 - det gratis hylster, som jeg efter lang tids votering bestilte inde fra Apple Case Program. Det kom med posten, og umiddelbart er det ret godt designet i hård kvalitets-agtig plast. Det virker robust, man holder godt om telefonen - nice grip, er det ikke det det hedder? :-) - og sidst men ikke mindst, de “udfræsede” huller til mute-knappen, kamera og top/bund-stik, er godt udført. 

Coveret er støbt i en form, helt klart, men det er alligevel lykkedes designeren at få en helhed ud af det; nopret-agtig bagside og matte kanter, der slutter helt tæt om iPhone4s akkilleshæl; “antennen” eller alukanten. En anke er knapperne (til volumen + knappen til tænd/sluk skærm) - du mister lidt følingen med knapperne, om du har fået trykket dem ned eller ej, kræver en del tilvænning.

Det sorte case glider fint på(sidder rigtig godt fast), men er derfor også ret besværligt at få af igen. Det betyder for mit vedkommende, at dette case ikke er egnet, hvis du bruger iPhone 4s dock (eller docken til iPhone 1g som jo også passer) - der er ganske enkelt ikke plads til hylsteret i holderen. Så os der foretrækker med et snuptag at kunne lade telefonen op, f.eks. på kontoret eller hjemme, skal nok vælge en anden løsning. Til gengæld føles din iPhone4 ikke unødvendig “stor” med case på, og i alle tilfælde er det mere behageligt end silicone i daglig brug (ingen svuppen, når man vil “swipe”).

Men ift. andre cases jeg har set(der kun eliminerer det såkaldte “antenneproblem”) beskytter dette jo fuldt ud mod ridser mv på hele iPhonen, undtagen fronten.

Pros:

- stabilt, flot design, tætsiddende, beskytter godt, fås i andre farver/designs

Cons:

- svært at få af igen, hylsterets størrelse gør, at telefonen ikke kan sidde i docken med case på.