Jespers tumblr

John Strand er og blir en decideret tumpe - han hader alle der har en iPhone…

Her er hvad Jacob synes om Strand ham: http://twitter.com/jsaaby/status/6726137150

Har manden bare været utrolig naiv, utrolig uheldig eller begge dele?

Finn Nørbygård taler ud i denne artikel i Computerworld. Var der nogen der sagde skomager bliv ved din læst, eller; hvad ved bønder om agurkesalat?

Under alle omstændigheder har Finn behov for noget seriøs pensionsrådgivning!

Jaja, tænker du, det lyder sgu da utrolig kedeligt, men bliv lige hængende lidt endnu:

Pensioner giver fradrag i topskatten, beskatningen undervejs er kun 15%, og sidst men ikke mindst, dine pensioner er kreditorbeskyttet.

Så havde Finn investeret f.eks. halvdelen af hans angivne 37 millioners indtjening igennem 25 år på en ratepension, ville han idag have et betydeligt beløb sparet op.

Lad os lave et tænkt regneeksempel, med følgende faktorer:

• Indbetaling: 500.000 indsat på pensionsopsparing årligt i årene 1986-2000 (15 år) - det var her hvor Jydekompagniet stadig var sjovt, dengang han lavede mig og Elvis og Jette Torp var med som det absolutte talent.
• Skatteprocent: Dengang tjente han sikkert så meget, at han havde fradrag i topskatten (lad os for nemheds skyld sige 63% inkl. bruttoskat uagtet at skatteprocenten var langt højere før Nyrup-regeringen startede sænkningen i midt90erne).
• Afkast: 1986-2000 6% p.a. efter skat, omkostninger 1% af dette dvs. effektiv rente 5%. (Høje omkostninger set med nutidens øjne, lav rente efter den tids tal, vi snakker renter på 10-15% dengang).

Han ville derfor idag have 16.737.000 på sit ratepensionsdepot, som han selvfølgelig havde kunnet beholde - og ikke “slagte” for bankens skyld, da det er fuldt kreditorbeskyttet. Han kunne med sindsro afvente 60 års fødselsdagen 8. marts 2012 - selv efter en personlig konkurs - , hvor depotet med renters rente yderligere ville have have været forøget med godt 2 millioner.

Stod han så i den situation, at han skulle bruge penge her og nu, ville han kunne delvist tilbagekøbe mod en afgift på 60%, ret billigt med tanke på, at han igennem årene ville have fået fradrag for indbetalingerne i størrelsesordenen 60-70% (under Schlüter-regeringen var fradraget på kapital- såvel som ratepensioner på et tidspunkt endda 73%) .

Med andre ord; havde Finn fået en seriøs og 360 graders rådgivning, der er baseret på ikke kun isoleret at se på investering af frie midler, men også af bruttopenge, dvs. penge der indtil 60 års alderen i realiteten er skattevæsenets penge, havde han sandsynligvis haft et langt højere beløb (på sin pensionsopsparing) samt et betydeligt mindre tab af sine frie midler.

Det er nemt at være bagklog, men læren om ikke, nej, ALDRIG at geare frie, allerede beskattede midler - og aldrig lægge sine æg i samme rede - bliver aldrig dårlig latin.

Ovenstående er udelukkende udtryk for min egen holdning, det skal siges, jeg synes Finn Nørbygaard har fået en alvorlig lektie, også en lektie han kunne have været foruden ved almindelig snusfornuft.

/Jesper